Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Mænd og Høns
Velkommen til Anders Thomas Jensens forunderlige verden. Her møder vi de to temmelig særprægede brødre Elias og Gabriel – de er bestemt ikke glade for hinanden. Men da deres far dør, finder brødrene ud af, at de er adopterede.
På trods af deres tydelige uoverensstemmelser, beslutter Elias og Gabriel sammen at opsøge deres biologiske far og drager afsted til en lille isoleret ø, hvor faderen bor. Her venter der imidlertid Elias og Gabriel lidt af en overraskelse, da de møder deres tre, for dem, ukendte brødre, der lever et isoleret liv med helt egne regler – regler, der inkluderer at blive banket med smedejernsgryder og udstoppede dyr. De fem brødre bliver af omstændighederne tvunget til at leve sammen og lære at acceptere hvem de er og hvor de kommer fra.
'Mænd & Høns' er en rigtig Anders Thomas Jensen-komedie om broderskab, sammenhold og en komplet dysfunktionel familie. Det er en både morsom, gribende og gysende historie om fem vidt forskellige brødre, der viser sig at være overraskende ens - og som bliver tvunget til at stå sammen for at kunne få det liv, de altid har drømt om.
Distribueres af Disney.